Menstruationstrusser
Menstruationstrusser - slip for tampon og bind
Menstruationstrusser er et genanvendeligt alternativ til engangsprodukter som bind og tamponer. De føles og ligner almindelige trusser, men indeholder absorberende lag, der indsamler menstruationsblodet, så du holder dig tør og komfortabel hele dagen og natten.
Hvilke menstruationstrusser er bedst til mig?
Når du skal finde de rigtige menstruationstrusser, skal du forholde dig til hvad for en pasform du bedst kan lide, og hvor meget du bløder. Menstruationstrusserne fra
AllMatters er lavet af blødt og åndbart materiale, og fås i to forskellige pasforme, med to forskellige absorberingsniveauer.
Begge absorberingsniveauer fås i pasformen High Waist, som sidder højt på taljen eller Bikini, som sidder under navlen - begge pasforme er populære hos både voksne kvinder og teenagere.
Kan man bløde igennem menstruationstrusser?
Du får hurtigt en fornemmelse af hvornår det er tid til at skifte menstruationstrusser. Hvis de virker våde eller du kan se blod på trussen, er det tid - men de fleste kan gå 8-12 timer uden at skulle skifte. Derfor kan du også sagtens bruge dem om natten.
De to forskellige absorberingsniveauer fungerer således:
- Let/Moderat kan absorbere det samme som 1-2 almindelige tamponer (10ml).
- Moderat/Kraftig kan absorbere det samme som 3-4 almindelige tamponer (20ml).
Hvor mange gange kan de vaskes?
De genanvendelige menstruationstrusser kan bruges i årevis - med den rette pleje. Det anbefales at du vasker dine menstruationstrusser ved 30 grader inden brug for den rette absorberingsevne ligesom ved håndklæder.
Sådan rengører du dine menstruationstrusser:
- 1. Efter brug skyller du dem op i koldt vand indtil vandet er klart.
- 2. Vask dem i vaskemaskinen ved 30 grader med et mildt vaskemiddel.
- 3. Lad dem lufttørre med vrangen ud, så de absorberende lag tørres ordentligt. De må ikke komme i tørretumbleren.
Er menstruationstrusser hygiejniske?
Ja - selvom de er genanvendelige, er de helt hygiejniske at bruge. Den indvendige absorberende lag er delvist lavet af merino uld, som er naturligt bakteriehæmmende og lugtfri. Derfor er det et bæredygtigt og behageligt alternativ til engangsprodukter, som ikke forstyrrer din flora.