Gå til hovedindhold
Vi guider

De forskellige orgasmer - og hvordan du får dem (vulva edition)

Tekst: Sara Andersen - Sexolog & Parterapeut / Foto: Sarah Brik

 

 

Orgasme er noget af det mest forløsende, du kan opleve - kropsligt og mentalt. De mest kendte orgasmer er klitorisorgasmen og G-punkts orgasmen, men vidste du at der findes mange flere? Måske har du f.eks. hørt om sprøjteorgasmen, men hvad er det egentlig helt konkret? Denne guide forklarer alle de forskellige orgasmetyper og hvordan de opnås - så du kan fejre International Masturbation Month på bedste vis.

Klitorisorgasme

Klitorishovedet indeholder over 8.000 nerveender, og er derfor det mest sensitive punkt på kroppen, som kun har til funktion at aktivere nydelse. Et sandt vidunder!

Men klitorissen består ikke kun af hovedet - den lille knop der kan findes i toppen af dine indre kønslæber. Den strækker sig internt bag ved dine kønslæber, så den stimuleres ved penetration, og faktisk kan dele af klitorissen endda stimuleres analt. Så ved stort set alle orgasmer bliver klitorissen stimuleret, enten yderligt via hovedet eller inderligt.

Ved orgasmer frigives alle vores lykkehormoner, som forbedrer vores livskvalitet på mange måder! Det balancerer nervesystemet, mindsker stress, lindrer smerter og forbedrer din søvn. Der er altså kun guld at hente ved at udforske sin klitoris.

For at opnå klitorisorgasme ved ydre stimulering anbefaler vi at du varmer stille og roligt op, da direkte kraftig stimulering af klitorishovedet kan være overvældende. Derfor kan du med fordel bruge en glidecreme og gå på opdagelse med dine fingre. Om du bedst kan lide cirkulære eller frem og tilbage bevægelser er op til dig at finde glædeligt ud af. Du kan også gå på opdagelse med en god klitorisvibrator, såsom vores ultimative favorit Pom eller en , såsom vores ultimative favorit lufttryksstimulator.



Vores favoritter til klitorisorgasme:

 

G-punkts orgasme

G-punktet kan findes 2-5 centimeter inde i skeden på forvæggen af skeden ud mod maven. Det kan stimuleres med den famøse “kom-her”-bevægelse eller ved brug af en G-punkt vibrator som f.eks. Arc der nemt kan vinkles og masserer G-punktet med sine dybdegående vibrationer.

Mange finder også nydelse ved at bruge Tansy til G-punkts massage, da materialet (borosilikatglas) giver ekstra tyngde. Glas er også fantastisk til at lege med temperaturer, som aktiverer sanserne og skaber større kropskontakt, hvilket du kan læse mere om i vores guide om temperaturlege.

Skedeorgasme

Når man oplever en skedeorgasme, er der flere punkter inde i skeden, der kan komme i spil. G-punkts orgasmen er jo en slags skedeorgasme, da det sidder inde i skeden, men ved at bevæge dig lidt længere opad langs forvæggen finder du A-punktet. Her kan det være du skal bruge en kurvet dildo, såsom Surii til at stimulere, da det er lidt sværere at nå med fingrene. A-punktet er for mange lidt mere sensitivt end G-punktet, og kaldes i nogens munde for “vulvaens prostata”.

Du kan også opnå orgasme ved at massere livmoderhalsen, der sidder længst inde i skeden. Meget hårde og direkte stød kan det være ubehageligt for mange, da punktet ikke er vant til så meget berøring. Derfor er det en rigtig god idé med langsom opvarmning og stimulering.

Der er langt fra alle der kan opnå orgasme ved stimulering inde i skeden alene, så hvis det er svært for dig, er der altså ikke noget galt med dig. Men det kan stadig være vildt nydelsesfuldt, og bruges i kombination med andre typer stimulering!

Multiorgasme

En multiorgasme er en form for sammenblanding mellem klitorisorgasme og skedeorgasme, som nemmest udløses ved brug af en god rabbit vibrator.

Der er en grund til at Charlotte fra Sex and The City blev helt forelsket i sin rabbit vibrator, da oplevelsen af en multiorgasme, for mange kan føles som den ultimative nydelse . Hvis du vil udforske multiorgasmen kan vores nye bestseller mini rabbit være et rigtig godt match, da den er perfekt til begyndere. Til de lidt mere rutinerede kan Heating Vibe give stimuleringen et nyt twist med sin opvarmende funktion i skaftet. 

Vores favoritter til multiorgasme:

 

Analorgasme

Ligesom der findes mange nerver på de ydre og indre dele af klitoris, findes der også nerver der elsker at blive stimuleret i og omkring anus - som kan udløse en anal orgasme.

Når du udforsker nydelsen omkring og i anus, er glidecreme et must-have! Gerne en god glidecreme da vi ikke udskiller naturligt sekret deromme. Giv dig god tid, og hellere for meget glidecreme end for lidt - det gør oplevelsen meget dejligere!

Du kan massere blidt med dine fingre rundt om eller “tappe” lidt hen over anus, og måske eksperimentere yderligere, hvis du synes det føles godt. Der findes mange forskellige buttplugs, og hvis du er ny i anal-verdenen, kan du starte med den begyndervenlige mini buttplug som giver dig en tryg og dejlig start. Rigtig mange nyder at føle sig mere fyldt ud, og bruger en buttplug eller analkugler samtidig med stimulering af klitoris eller skeden.

Sprøjteorgasme

Der har været meget snak om sprøjteorgasmen gennem tiden - især om hvad væsken består af. Ifølge forskning stammer væsken der udskilles ved sprøjteorgasmen fra blæren, men den har en anderledes sammensætning end urin. Væsken er altså ikke tis, som mange ellers fejlagtigt har påstået. Væsken indeholder endda proteinet PSA, som nogen mener har en antibakteriel funktion.

Ca. 50% af personer med vulva har oplevet en sprøjteorgasme, men der er også mange der nok har oplevet det uden at være bevidste om det. Det er nemlig ikke altid et kæmpe springvandsshow, som man måske har set i porno. For mange er det også en sivende fornemmelse, hvor man slet ikke tænker over det, eller blot føler sig vådere end normalt. Uanset hvordan den udløses, eller om den ikke gør, er det helt naturligt! Sex må rigtig gerne være rodet og menneskeligt, og masser af væsker under sex er din krops måde at udtrykke, at den nyder det der sker.

De fleste oplever en sprøjteorgasme ved stimulering af G-punktet med en G-punkts vibrator, men kan også udløses ved stimulering af klitorishovedet alene med en vibrator.

Det er vigtigt at være tålmodig, og slappe helt af for at opnå en sprøjteorgasme. Det kan føles som om at man skal tisse, og derfor spænder mange op, og har svært ved at give slip, da vi helt instinktivt har lært at holde os. Derfor kan det godt tage lidt tid, før man føler sig klar til at give efter.

Gode øvelser til at hjælpe dig på vej

Hvis du generelt kan have svært ved at opnå orgasme, med din partner eller alene, kan det hjælpe at lave dybe vejrtrækningsøvelser helt ned i maven, da det tvinger vores system ned i kroppen, og slipper stress. Hvis først man stresser orgasmen - kommer den meget sjældent frem.

Bækkenbundstræning kan også give dig mere kontrol og bevidsthed om orgasmer og dit underliv generelt. Onani er en indgang til mere kendskab og tryghed til din krop og seksualitet - og hvor er det fantastisk, at man altid kan give sig selv nydelsesfulde oplevelser.

LÆS OGSÅ
Loading...