Onaner dig til mere selvtillid

Vi taler mere åbent om sex end nogensinde før. Om lyst, grænser og nydelse. Men når det kommer til sex med os selv, sniger der sig stadig en vis tavshed ind – og måske også en snert skam. Det er paradoksalt, for netop her ligger en genvej til både større selvkærlighed og mindre selvkritik - en stærkere selvtillid, som også viser sig tydeligt, når du har sex med andre.

Vi har talt med sexolog og P3 radiovært Kathrine Pontoppidan om, hvorfor onani ikke bare er fysisk velvære, men også en mental game changer - der vil tage dit (sex)liv til nye højder.

Hvordan kan onani styrke vores selvopfattelse?

For Kathrine Pontoppidan handler onani langt mindre om orgasme og meget mere om kontakt.

“Vi har så meget fokus på, hvad vi skal opnå seksuelt,” siger hun. “Hvordan får man den bedste orgasme? Hvordan gør man det rigtigt? Men hvis man tager orgasmen ud af ligningen et øjeblik og i stedet tænker: ‘Nu skal jeg gøre noget godt for mig selv’, så sker der noget andet.”

Netop dér ligger noget af det mest transformative ved onani, mener hun. Ikke som performance eller teknik, men som en måde at styrke forholdet til sig selv og sin egen krop på.

For lyst og selvberøring er stadig forbundet med skam for mange kvinder. Derfor kan det føles overraskende grænseoverskridende bare at røre ved sig selv med intention og nærvær.

“Det kan være enormt svært for nogle overhovedet at skabe fysisk kontakt til deres egen krop,” forklarer hun. “Og det er også helt okay. Så starter man måske et andet sted.”

For Kathrine begyndte det heller ikke som noget seksuelt. Det begyndte på badeværelset.

“Jeg startede med at give mig selv gode bade og smøre mig ind i creme. Det lyder måske simpelt, men det handlede faktisk om at tvinge mig selv til at mærke min egen krop igen.”

Den form for nærvær blev senere en vej ind til seksualiteten – men på en ny måde. Ikke med målet om at komme hurtigt til orgasme, men som en mere rolig og egoerotisk forbindelse til kroppen.

Vores favoritter til omsorg på badeværelset:

Hun beskriver det som en slags intim selvomsorg. På samme måde som man kan føle sig groundet efter et varmt bad eller en langsom morgenrutine, kan onani også være et rum, hvor man checker ind med sig selv.

“Det behøver ikke være intenst eller handle om præstation. Det kan også bare være en stille connection til sig selv og sin egen lyst.”

Og netop dét kan have stor betydning for selvopfattelsen. Kathrine oplever selv, at forbindelsen til kroppen bliver tydelig i perioder, hvor hun prioriterer nærværet med sig selv.

“Når jeg er i kontakt med min krop på den måde, har jeg det generelt bedre i mig selv. Og når jeg mister forbindelsen, ved jeg nu, at jeg kan finde tilbage til den igen. Det synes jeg er en ret stor gave.”

Det er også derfor, hun mener, vi bør udvide vores forståelse af, hvad onani egentlig er. Det behøver ikke kun handle om kønsdele eller orgasmer, men kan lige så vel være en sanselig og omsorgsfuld måde at være i sin krop på.

“Det handler egentlig bare om at skabe sine egne rammer for nydelse og nærvær.”

Kan onani gøre os mere selvsikre - også udenfor soveværelset?

“Når jeg har styr på min egen lyst og kropsbevidsthed, så føler jeg mig også mere selvsikker generelt,” siger hun. “Det påvirker faktisk, hvordan jeg er ude i verden.”

Hun beskriver det som en form for indre sikkerhed, der giver en ro i kroppen og en tydeligere fornemmelse af egne grænser og behov.

Ifølge Kathrine kan netop den kontakt med sin krop også have stor betydning for dating, intimitet og de relationer, vi indgår i.

“Hvis man kan mærke sig selv og ved, hvad der føles rart, og hvad der ikke gør, så bliver det også lettere at navigere i relationer med andre mennesker, og blive mødt med respekt.”

Onani som et anker i store livsændringer

For når livet gør ondt, når vi er stressede, ensomme eller føler os disconnected fra os selv, kan trangen til kropslig kontakt hurtigt blive til en impuls. En besked til et gammelt hookup. Et swipe på en datingapp. Et forsøg på at mærke noget.

Og der er ikke nødvendigvis noget galt i det, understreger Kathrine.

“Man må altid gerne række ud til et gammelt hookup,” siger hun. “Man skal bare være bevidst om, hvorfor man gør det.”

For spørgsmålet er måske ikke kun, hvad man har lyst til lige nu – men også hvordan man gerne vil have det bagefter.

“Hvis man i virkeligheden har brug for omsorg, så er det måske ikke ens bolleven, der kan give en det. Måske er det noget andet, man egentlig længes efter.”

Netop dér mener hun, at onani og intimitet med sig selv kan blive noget mere end bare seksuel tilfredsstillelse. Ikke som en flugt, men som en måde at blive hos sig selv på.

“Man kan godt bruge onani som et anker i en svær livsperiode,” fortæller hun. “Hvis fokus er på at connecte med kroppen – og ikke bare jagte et hurtigt dopaminrush.”

For Kathrine handler meget af arbejdet med seksualitet nemlig slet ikke om sex. Det handler om omsorg, nærvær og om at lære sig selv bedre at kende uden konstant at søge validering udefra.

Hun fortæller ærligt, at hun selv tidligere har brugt sex mere som flugt end som forbindelse.

“Jeg har helt klart brugt sex med andre som en form for anerkendelse,” siger hun. “Men bagefter kunne jeg jo stadig sidde tilbage med følelsen af, at personen faktisk ikke kendte mig overhovedet.”

Og måske er det netop forskellen: Om seksualiteten bliver et sted, vi forsvinder væk fra os selv – eller et sted, vi vender tilbage til os selv.

“Det vigtigste er egentlig bevidstheden,” siger hun. “At man begynder at opdage sine mønstre og spørger sig selv: Hvad er det egentlig, jeg søger lige nu?”

Men den omsorg behøver ikke nødvendigvis komme fra sex – hverken med andre eller med sig selv. For Kathrine har nære venskaber også spillet en afgørende rolle i at genfinde forbindelsen til kroppen og til sig selv.

“Mine venskaber har faktisk hjulpet mig enormt meget,” fortæller hun. “Den omsorg og tryghed, jeg har fået dér, kunne et hookup aldrig give mig.”

Det handler altså mindre om orgasme, og mere om relationen til os selv. Om at skabe et rum, hvor sex ikke bliver endnu en måde at flygte på, men et sted, hvor man tør være til stede.

“Lyst og seksualitet er jo ikke noget, vi bare automatisk ved alt om. Det er noget, man lærer. Mange tror, man lærer det sammen med en partner, men man kan faktisk lære rigtig meget ved først at være nysgerrig på sig selv.”

For Kathrine handler det i sidste ende om at gøre seksualiteten mindre todelt. At onani ikke bliver et hemmeligt rum adskilt fra resten af ens kærligheds- eller sexliv, men noget der også kan styrke nærværet med andre.

“Når man ved, hvordan man selv kan lide at blive rørt, bliver det også lettere at kommunikere det til en partner. Og måske også lettere at tage lidt mere styring i sit eget sexliv.”

Vores favoritter til at udforske kroppen:

Hvis man skulle tage ét skridt i dag - hvad kunne det så være?

“Gør noget, hvor du føler, du er sød ved din krop,” siger hun. “Det behøver overhovedet ikke være seksuelt.”

For Kathrine kan det være alt fra en gåtur uden telefon til et varmt bad, yoga på stuegulvet eller at smøre fødderne ind i fodcreme efter en lang dag. Små handlinger, hvor fokus ikke er på at optimere sig selv, men på faktisk at mærke kroppen.

For det er netop dét, mange af os har mistet forbindelsen til, mener hun.

“Vi kan godt gøre en masse ting med vores krop uden egentlig at være til stede i den,” forklarer hun. “Man kan være i gang hele dagen og stadig kun være oppe i hovedet.”

Hun beskriver dage fyldt med podcasts, arbejde, skærme og støj, hvor kroppen først bliver mærkbar sent om aftenen, når resten af verden slukker.

“Så ligger man der og tænker: Gud ja, jeg har faktisk en krop.”

Derfor handler det heller ikke nødvendigvis om at gøre mere – men måske snarere om at skrue lidt ned.

Kathrine griner, da hun nævner begrebet “rawdogging”, som på sociale medier bliver brugt om at gøre ting uden konstant stimulation. Som at gå en tur uden AirPods i ørerne.

“I gamle dage kaldte man det jo bare at gå en tur,” siger hun med et grin.

Men pointen er reel: at skabe små øjeblikke, hvor man er til stede nok til faktisk at mærke sig selv. Hvordan kroppen føles. Hvordan man trækker vejret. Hvordan det er bare at eksistere uden konstant input.

“Det behøver ikke være perfekt eller spirituelt. Det handler bare om at være lidt mere i kontakt med sig selv.”

Og det er netop dér, forbindelsen starter. Ikke nødvendigvis i soveværelset, men i de små, bevidste øjeblikke, hvor kroppen får lov til at være andet end noget, vi skal kontrollere, forbedre eller præstere med.

“Uanset hvad,” siger Kathrine til sidst, “så fortjener man kæmpe omsorg fra sig selv.”

At komme hjem til sig selv

Måske er det netop dét, samtalen om onani mangler. Et større sprog for nærvær, kropskontakt og selvomsorg.

For som Kathrine Pontoppidan beskriver det, starter et godt sexliv måske ikke med andre mennesker, men med relationen til os selv. Med evnen til at mærke kroppen, sætte grænser og være nysgerrig på sin egen lyst uden skam.

Onani er derfor ikke bare noget, vi gør for at komme. Det er også en måde at komme hjem til sig selv på.

Vores favoritter til at komme hjem til os selv: