How to: Dirty talk
Tekst: Sexolog Sara Andersen
Fræk kommunikation kan både være ophidsende og guide din partner, så jeres sex bliver mere nydelsesfuldt. Det er også et godt værktøj til at stå stærkere i din seksualitet, få mere selvsikkerhed og give mere selvtillid til din partner!
Det kan dog godt virke overvældende og måske lidt akavet at skulle kaste sig ud i. Derfor giver vi dig her en guide til hvordan du kommer bedst i gang. OBS! husk at læs huskereglerne til sidst i guiden.
Start her
Mange synes det er frækt og ophidsende, når de kan høre dig under sex - hvis ikke med sætninger (endnu), så især med støn og små ord. Det fortæller nemlig din partner, at du er opstemt og at du nyder det, de gør.
Prøv at sige “ja” eller støn “åh” eller “uhmmm” som signal til, at din partner er i gang med at gøre det helt rigtige.
Kom godt i gang
Hvis du er helt ny til dirty talk, kan det være en rigtig god idé at øve dig på, at komplimentere din partner mere uden for soveværelset.
Eksempler;
- “Du ser virkelig dejlig ud”
- “Jeg elsker din duft”
- “Jeg bliver så glad når du krammer/kysser/rører mig på den her måde”
Næste skridt vil være at inddrage disse komplimenter i sengen, når I har sex.
Sikre og frække eksempler:
Hvis du vil udforske dirty talk endnu mere, kan du bruge disse sætninger under sex som de fleste elsker at høre;
- “Jeg har lyst til dig”
- “Åh du tænder mig så meget”
- “Det her er virkelig dejligt/godt”
- “Det er så frækt... når du tager mig sådan her... når jeg kan mærke dig sådan her... når du kysser mine inderlår...” etc
På den måde booster du din partners selvtillid, samtidig med at du guider dem hen til dine nydelsespunkter.
På den måde kan dirty talk fungere som en slags entusiastisk samtykke!
Vigtige huskeregler indenfor dirty talk
Der hvor det kan blive akavet eller upassende er hvis du indtager en “rolle” du ikke helt kan leve ud, eller hvor du går helt skævt af din partner og deres lyst.
Lad generelt være med at kalde nogen nedladende øgenavne, medmindre det er noget I har snakket om på forhånd, og som I begge tænder på.
Det er altid en god idé at have en snak om dirty talk som f.eks. et emne på en date-night, så I begge kan forventningsafstemme og spore jer ind på, hvad for en form der fungerer for jer.
Have fun!